LEDER Alvor og fest D ag Solstad, Kjell Askildsen, Jan Kjærstad, Linn Ullman, Er- lend Loe, Jon Fosse, Per Petterson og Lars Saabye Christen- sen er bare nogle af de mange yndlingsforfattere fra Norge, vi gennem årene har præsenteret her i klubben. Alvorlige mænd og kvinder med en seriøs tilgang til livet og skriften, som skriver store og medrivende fortællinger fyldt med karakterer, som man ikke kan lade være med at holde af og med. Eller hvad med det selvbiografiske og selvudleverende - men også ekstremt poetiske - som gør læseoplevel- sen nærmest magisk hos Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård? Man kan også dykke lidt længere ned i Norges litteraturhistorie og finde nobelprisvinderne Sigrid Undset og Knut Hamsun – eller drama- tikeren Henrik Ibsen for den sags skyld - som med deres skrift skildrer det dybeste sjæleliv. I Samlerens elsker vi kort sagt norsk litteratur, og hvad er derfor mere oplagt end at sige tillykke til nordmændene på deres nationaldag 17. maj med et nummer, som hylder litteraturen fra vores nordlige naboer. Men bortset fra Ullman og Undset (og Siri Hustvedt, som godt nok skri- ver på engelsk), så er ovenstående eksempler temmelig mandsdominere- de. Så meget desto skønnere er det, at vi som månedsbog kan præsentere den nyeste udgivelse på dansk af Vigdis Hjorth, for lad os bare sige det, som det er, kvindelige forfattere er bare i undertal, både på boghandle- rens reoler og her i klubben, og hver gang vi har mulighed for at præsen- tere en fabelagtigt dygtig forfatter som Vigdis Hjorth, slår vi til. Hjorth er om nogen indbegrebet af det norske med sin dybt seriøse og nådesløse tilgang til menneskelivet og skriften og den vilde, altfortæ- rende kærlighed, som hun skildrer i HVIS BARE. Så kære nordmænd. Tillykke med nationaldagen og tak for jeres ord. Og så håber vi i øvrigt, at fejringen 17. maj bliver lidt festligere end litte- raturen. Men så igen: Hvad skulle vi gøre uden den norske melankoli og dybt seriøse tilgang til menneskelivet og eksistensen? Kristoffer Zøllner - 2 - GRATULERER 17. maj fejrer vores nordlige nabo sin nationaldag. - SIDE 8 - YAHYASK Haidar Ansari opdagede lyrikken, mens han sad i fængsel. Nu debuterer han som digter. - SIDE 13 - COHENSK Ingen over eller ved siden af Leonard Cohen. Nu kommer SMUKKE TABERE i ny oversættelse. - BAGSIDEN - På forsiden Vigdis Hjorth Foto Sara Angelica Spilling
Del
Print
Download PDF fil